Finansminister Nicolai Wammen besøger i dag Regionshospitalet i Randers.
Ministeren skal se nærmere på et af landets mest markante økologiske køkkener, der siden 2016 har haft Det Økologiske Spisemærke i guld og serverer mad, hvor mere end 90 procent af råvarerne er økologiske.
Nicolai Wammen spiser frokost med køkkenets medarbejdere og ledelse samt borgmester Torben Hansen og regionsrådsformand Anders Kühnau.
Ministen skal blandt andet høre, hvordan man i Randers har reduceret madspild, øget brugen af bælgfrugter og skabt klima- og miljøgevinster – uden ekstra omkostninger.
Regionen håber, besøget i Randers kan inspirere regeringen til at give økologien endnu mere medvind.