Miljøminister: S vil finansiere sag mod Nordic Waste-ledelse

Foto: Randers Kommune

Hvis Socialdemokratiet sidder på magten efter valget den 24. marts, så vil de garantere, at der føres en retssag mod den tidligere ledelse af Nordic Waste og dets søsterselskab DSH Recycling.

Det siger miljøminister Magnus Heunicke til TV2 Østjylland.

Det har ellers været usikkert, hvem der skal betale gigantregningen for afværgeforanstaltningerne efter Nordic Waste i Ølst.

– Det kan ende med en retssag, det kan ende med forhandlinger. Men det første og vigtigste skridt er, at vi udtager stævning mod de her seks ledelsespersoner, siger Heunicke .

Den tidligere ledelse i Nordic Waste har ingen kommentarer, oplyser tv-stationen.