Der er sket et markant fald i antallet af brud på persondatasikkerheden i Randers Kommune.
Det viser databeskyttelsesrådgiverens årsberetning for 2024
Sidste år var der 82 interne brud, og heraf blev 33 anmeldt til Datatilsynet, et fald på henholdsvis 28 og 20 brud fra 2023.
Det skyldes blandt andet øget fokus og Datatilsynets præciseringer af reglerne.
Randers Kommune vil fremover prioritere dokumentation, udarbejdelse af risikovurderinger og korrekt opbevaring af materiale med personoplysninger i arbejdet med persondatasikkerheden.