Fodboldanlæg i Helsted bør udvides

Der er et stort behov for at udvide fodboldanlægget i Randers-forstaden Helsted, hvor baneareal pr. spiller er kritisk lav.

Det viser en opdateret kapacitetsanalyse for fodboldanlæg, der er baseret på de nyeste medlemstal.

Byrådet har tidligere afsat 2,1 millioner kroner til en mindre udvidelse, men forvaltningen peger på, at en helhedsløsning er nødvendig for at imødekomme det stigende medlemstal og den byudvikling, der sker i området.

Helhedsløsningen inkluderer også sikker skolevej og grønne områder og skal nu med i budgetdrøftelserne.