Mangler folk til vågetjeneste i Randers

Vågetjenesten i Randers mangler frivillige vågere, som kan sidde ved døende den sidste tid.

På sociale medier søger vågetjenesten nu både mænd og kvinder, der kan våge særligt i nattetimerne, ofte i tre timers vagter.

Vågetjenesten i Randers inviterer samtidig til et informationsmøde for alle interesserede.

Mødet finder sted i morgen, oplyser tjenesten på Facebook.

Vågearbejdet kræver ingen særlige faglige kompetencer – men både engagement og empati, oplyser organisator Jannie Irene Norrland.