Mangel på læger vækker bekymring

Der er akut mangel på hjertelæger på Regionshospitalet i Randers.

To stillinger står ubesatte, og afdelingen må bruge bruge vikarer og ekstraarbejde for at få vagtplanen til at hænge sammen, skriver TV2 Østjylland.

En hjertepatient fortæller om et presset personale og lang ventetid ved behandling.

Cheflæge Pernille Sarto erkender udfordringerne men afviser, at patienter er i fare.

Sarto fastholder, at afdelingen har de nødvendige hænder, og at vikarerne er faste og fagligt kvalificerede.

Hospitalet arbejder nu på en langsigtet plan for at styrke hjerteafdelingen.