På Underværket i Randers blev der i går givet et særligt løfte til byens unge.
Over 50 deltagere fra virksomheder, foreninger, uddannelser og Randers Kommune skrev sig alle op på en stor løftevæg – som startskud på Ungeløftet:
Målet er at skabe 1000 muligheder for 1000 unge, som lige nu står uden job, uddannelse eller fællesskab.
Borgmester Torben Hansen bød deltagerne velkommen, og flere unge fortalte om deres drømme for fremtiden.
Nu skal ideerne omsættes til virkelighed – med alt fra praktikpladser og mentorordninger til nye fællesskaber i Randers.