Lokaldysten vender tilbage til Randers Kommune og starter 26. august, og i år deltager syv lokalsamfund.
De skal gå, løbe eller cykle, og vinderen kåres ud fra flest kilometer pr. indbygger.
Ud over hovedpræmien på 3500 kroner er der i år også præmier til flest kilometer pr. deltager og største fremgang i deltagerantal.
Randers kommune håber, at dysten vil skabe fællesskab og bevægelse på tværs af generationer.
De syv lokalsamfund er Havndal, Assentoft, Spentrup og Værum samt Gassum, Øster Tørslev og Harridslev.
Konkurrencen slutter den 4. september med præmieoverrækkelse den 9. september.