Lokale projekter får LAG-støtte til turisme og fællesskab

To projekter i Randers Kommune har netop fået støtte fra LAG Randers-Favrskov.

Udbyhøj Camping modtager over 240.000 kroner til blandt andet solceller, varmepumpe og sikring af legepladsen som led i en større renovering.

Projektet skal styrke turismen ved Randers Fjord.

I Asferg har foreningen Asferg og Omegn Invest modtaget 75.000 kr. i støtte til et nyt system til sortering af emballage.

Det skal være med til at sikre driften af byens købmandsbutik – en vigtig lokal service, og et samlingspunkt – og dermed vigtigt for for lokalsamfundet.