En ny analyse viser, at huslejen i Randers Kommune ligger 15 procent under landsgennemsnittet og især er lav i de ældre udlejningsboliger.
Det fremgår af en orientering, som Økonomiudvalget gennemgår på et møde i næste uge.
Udviklingen skaber ganske vist billige boliger. Men det betyder også, at investorer holder sig tilbage fra at renovere og forbedre boligmassen, viser analysen.
Analysen skal nu drøftes i Økonomiudvalget, hvor politikerne ser på, hvordan kommunen både kan fastholde lave huslejer og samtidig løfte kvaliteten af boligerne i Randers.