Vestre Landsret har i dag skærpet straffen væsentligt til en 29-årig mand fra Randers.
Manden er dømt for at have produceret seksuelt overgrebsmateriale med børn ved hjælp af kunstig intelligens.
Da Retten i Randers behandlede sagen i januar, lød dommen på fængsel i et år og tre måneder.
Men kun de tre måneder skulle afsones. Resten blev gjort betinget.
Torsdag er landsretten nået frem til et markant anderledes resultat. Dommen ændres til ubetinget fængsel i et år og seks måneder, oplyser anklagemyndigheden.