Regionshospitalet Randers har indgået en samarbejdsaftale med Det Grønlandske Sundhedsvæsen, hvor læger rejser mellem Randers og Nuuk.
Anæstesilæger sendes i fem-seks ugers ophold for at bemande anæstesi- og intensivfunktionen.
Ordningen er organiseret som en stafet – og den giver værdi begge steder, skriver hospitalet på Facebook.
– Det er vigtigt, at den her løsning både er god for patienterne i Grønland og giver vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig, siger cheflæge Nette Møller-Nielsen.
Samarbejdet løber over tre år.