Fire mænd sigtet for forsøg på gaderøveri

Fire unge mænd er sigtet for forsøg på gaderøveri på Hadsundvej i Randers søndag aften.

Ifølge Østjyllands Politi blev en 38-årig mand og en 51-årig kvinde truet med kniv af en gerningsmand, hvorefter to andre mænd steg ud af en bil – også bevæbnede.

Det lykkedes dog ikke at få noget udbytte.

Kvinden filmede dele af episoden, hvilket sammen med vidneforklaringer førte politiet til en adresse nær Hadsten, hvor de fire mænd blev anholdt og sigtet.