Kvinde varetægtsfængslet efter knivstik mod samlever i Randers

I går eftermiddag blev en 37-årig kvinde varetægtsfængslet sigtet for at have stukket sin 32-årige mandlige samlever med otte knivstik.

Det skete i en lejlighed i det centrale Randers. Parret er fra Ukraine.

Ved grundlovsforhøret i Retten i Randers i går nægtede kvinden sig skyldig – men påberåbte sig nødværge.

Kvindens 32-årige samlever blev natten til i går bragt på hospitalet med otte knivstik og alvorlige skader. Han havde blandt andet fået punktet en lunge og var i potentiel livsfare.

Det er uvist, om kvinden har anket varetægtsfængslingen.