Koncepter for Flodlejet udstilles i Randers

I Randers kan borgere i disse dage opleve de fem bud på fremtidens Flodleje – den nye centrale plads ved vandet.

Efter en arkitektkonkurrence har Randers Kommune, Realdania og Flodbyen P/S nu udpeget vinderforslaget, skabt af LYTT Architecture, BRIQ og ARTELIA.

Konceptet skiller sig ud med blandt andet Danmarks første naturflodbad, en flodpool, sauna og Randers’ længste bænk.

Udstillingen kan opleves i Kulturhuset denne weekend og fra tirsdag i No. 17 i Slotsgade.

Her kan interesserede også møde kommunens forvaltning og få en snak om projektet.