Kommunemøde om fremtidens botilbud i Randers

Randers Kommune vil gerne skabe mere gennemsigtighed og styrke dialogen om nye byggerier på socialområdet.

Og borgernes input skal indgå i den videre planlægning.

Derfor afholder kommunen i dag et stort infomøde for inviterede borgere og pårørende, der får mulighed for at få indflydelse på fremtidens botilbud for voksne med særlige behov.

Informationsmødet skal kaste nyt lys på alt fra boligplan og lokalplaner til regler og tilsyn.

Randers kommune håber, via åbenhed og fælles samtaler, at gøre fremtidens botilbud bedre tilpasset dem, der skal bo – og arbejde – i dem.