At den afgående Randersborgmester Torben Hansen ikke vil være en del af Socialdemokratiets ledelse og heller ikke vil være spidskandidat igen om fire år, er en helt naturlig beslutning.
Det mener kommunalvalgsekspert Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han siger til TV2 Østjylland, at det var et skuffende valg for Socialdemokratiet og også for Torben Hansen personligt.
Det var et klart signal fra vælgerne om, at de ønsker fornyelse, vurderer han
Roger Buch roser dog borgmesteren for, at han bliver siddende i byrådet og ikke træder helt ud af politik, som vi har set i København, hvor en spidskandidat helt har forladt politik.
Hvad der nu skal ske for S i Randers, er ifølge Roger Buch svært at spå om.