Fra i dag går stude frit i Naturnationalpark Fussingø

40 kastrerede tyre – såkaldte stude – bliver i dag sluppet løs i Naturnationalpark Fussingø vest for Randers.

Her skal dyrene være med til skabe nye levesteder for planter og dyr.

Sammen med krondyr og rådyr græsser studene i det store indhegnede område, hvor Naturstyrelsen nøje fører tilsyn med dyrenes sundhed og forhold fem gange om ugen.

Besøgende ved Fussingø kan frit færdes til fods, til hest eller på cykel, men skal holde hunde i snor og være opmærksomme på dyrene.

Naturstyrelsen opfordrer til ikke at fodre dyrene for at undgå sygdomme og uønsket adfærd.