Forfulgte Randers-fans og truede sig til trøjer

Politibetjent

Selvom det var surt nok i sig selv, at Randers FC søndag aften vinkede farvel til europæisk kvalifikation, fik en 15-årig og en 18-årig Randers FC-fan en endnu dårligere aften.

Tre helt unge mænd mellem 17 og 20 år med tilknytning til en AGF-fangruppe blev søndag aften anholdt og sigtet for ved ulovlig tvang at have truet to Randers-fans til at udlevere en fodboldtrøje og et halstørklæde.

Det oplyser Østjyllands Politi til Amtsavisen.

Kampen blev spillet på AGFs midlertidige stadion i Vejlby, og de tre AGF-fans fulgte efter de to ofre hele vejen til Vorup, hvor de ved et stop passede ofrene op.