Flere forhindringer på vej trafikken – snart i Vorup

Om en uge – i uge 30 – sætter Vandmiljø Randers gang i kloakarbejde på Århusvej i Vorup.

Fra mandag den 21. juli og seks uger frem arbejder de på et stort separeringsprojekt, der skal sikre byen mod oversvømmelser.

De nye spildevandsledninger lægges, så man undgår at grave hele vejen op og dermed begrænser generne – men trafikken bliver påvirket fra uge 30.

Biler og busser kan stadig køre med lavere hastighed, mens lastbiler må køre en omvej.

Også cyklister og fodgængere bliver berørt og må blandt andet deles om ét fortov, oplyser Vandmiljø Randers