Fem personer blev i går ved Retten i Randers varetægtsfængslet i fire uger.
De fem er sigtet i en sag, hvor politiet i onsdags slog til mod et formodet omfattende netværk, der blandt andet sælger opioider og amfetamin.
I alt blev syv personer anholdt – fem mænd og to kvinder i alderen 25 til 46 år.
De er sigtet for at videredistribuere narko, har National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, tidligere oplyst.