Fem butikstyve i varebil anholdt nær supermarked

Fem rumænere blev torsdag aften ved 21-tiden anholdt i Randers, mistænkt for butikstyveri i et supermarked på Park Allé.

Ifølge Østjyllands Politi fyldte rumænerne tyvekosterne i en varebil og kørte væk – men blev hurtigt standset af politiets specialpatrulje på Storegade.

Her fandt politiet tasker fyldt med tyvekoster fra supermarkedet.

De fem tyve, i alderen 15 til 34 år, blev sigtet på stedet og idømt en straksbøde – og tyvekosterne blev returneret til supermarkedet.

Efter betaling af straksbøden, blev alle fem rumænere løsladt, oplyser Østjyllands Politi.