Få kammerorkestret på hjemmebesøg

Randers Kammerorkester åbner sin nye sæson med et usædvanligt tilbud: Gratis koncerter hjemme i private stuer i Randers.

I juni deler orkestret sig op i grupper og drager på hjemmebesøg for at spille hos folk, der vil lægge stue til.

Med initiativet vil Randers Kammerorkester bringe musikken tæt på publikum og give koncertoplevelser i intime rammer.

Hjemmekoncerterne spilles en uge i juni, og Interesserede kan få besøg ved at sende en mail til orkestret.