Ved det seneste byrådsmøde kom 2. viceborgmester Mogens Nyholm (Radikale Venstre) med en grov og direkte anklage mod Erik Bo Andersen (Østbroen). Ifølge Nyholm er Andersen ansvarlig for, at 306 lejligheder i Sporbyen ikke er blevet opført.
Men den påstand er faktuelt forkert og injurierende.
Siden 2021 har der ligget en lokalplan, der giver fuld tilladelse til opførelse af netop de 306 lejligheder. Der er ikke indgivet én eneste klage mod byggeriet. Og vigtigst af alt: Investoren – Lærernes Pension – har selv udtalt i den artikel, Mogens Nyholm rundsendte, at de trak sig, fordi de ikke kunne få byggetilladelsen indenfor deres tidsramme. Ikke på grund af modstand eller klager. Ikke på grund af Erik Bo Andersen.
En så direkte og uunderbygget anklage – fremsat offentligt og uden mulighed for modparten for at forsvare sig – er over grænsen. Det er ikke blot usagligt og uværdigt. Det er injurierende.
Der er blevet klaget over et ulovligt støjhegn, som var i strid med lokalplanen og som siden blev kendt ulovligt af Planklagenævnet. Dét er virkelighed. Dét er dokumenteret. Fakta skræmmer, se bare med Neptunvej, hvor Mogens Nyholm og Co. heller ikke lyttede, det kostede Kommunen 16 mio. kr.
Men fakta er, at der ligger fortsat en lokalplan for opførelse af 306 boliger, som enhver bare kan gå i gang med. Der er ingen, der har forhindret nogen i at realisere den lokalplan.
Så når Mogens Nyholm forsøger at hænge en kollega ud for noget, der aldrig er sket – så er vi ikke længere i politisk debat. Så er vi i bevidst misinformation og personlig hetz på åben mikrofon.
Det bliver ikke mere hyklerisk eller bedre af, at Mogens Nyholm selv har været med til at aflyse en lokalplan på Dronningborg Maskinfabrik. Ikke fordi den var ulovlig, men fordi?
Hvor investor var i gang med nedbrydning og realisering af den lokalplan, der lå på arealet, men som et flertal i Byrådet, herunder Mogens Nyholm fik standset for at flytte Ringboulevardens forlængelse ind over den lokalplansarealet for Dronningborg Maskinfabrik. Nu ligner området et bombekrater på 3. år uden udsigt til at komme i gang, for Mogens Nyholm har i budget 2025-2028 fjernet alle de opsparede midler til projektet, og han og flertallet har ikke ophævet deres lokalplanstop.
Byrådssalen er ikke et sted for injurier. Mogens Nyholm skylder ikke kun Erik Bo Andersen en undskyldning – men hele byrådet og borgerne for at misbruge sin position og nedbryde tilliden til det politiske arbejde.
Østbroen