Danmarksdemokrat trækker sit kandidatur i Randers

En af Danmarksdemokraternes kandidater til byrådet i Randers har trukket sig fra kommunalvalget til november.

I går meddelte Per V. Simonsen på Facebook, at han ikke længere ønsker at være en del af det, han kalder et spil med løgne, fortielser og beskidt sprog.

Både han og konen er blevet påvirket af tonen i lokalpolitikken, lyder det i opslaget – men uden at uddybe sagen.

Danmarksdemokraterne havde opstillet ni kandidater til kommunalvalget i Randers – men har nu kun otte.