Dæk påskebordet med velfærdsteknologi

For mange er påske synonymt med hyggeligt samvær og et godt måltid. Men for mennsker med nedsat motorik kan det være en udfordring at nyde maden.

Heldigvis tilbyder Randers Kommune hjælpemidler, der kan gøre måltidet lettere at indtage.

I Udstillingshuset Omsorg på Minervavej kan borgere og deres familier se og afprøve forskellige spisehjælpemidler.

Fx ergonomisk bestik og tallerkener, der står fast og holder på maden.

Udstillingen på Minervavej er åben hver onsdag eller efter aftale.

Her tilbyder Randers kommune rådgivning om hjælpemidler – både til påske- og hverdagsbrug.