Brasiliansk kvinde sigtet for ulovligt arbejde

En 33-årig brasiliansk kvinde blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Kvinden er sigtet for ulovligt arbejde og blev anholdt tirsdag i forbindelse med en prostitutionskontrol.

Center mod Menneskehandel har vurderet, at kvinden ikke har været udsat for menneskehandel, og Udlændingestyrelsen har vurderet, at hun skal udvises.

Kvinden blev derfor fremstillet med henblik på, at hun kan blive i politiets varetægt, indtil udvisningen kan føres ud i livet.