Bliv arrangør til Randers Festuge

Når der til august skal være Randers Festuge, så koordinerer Randers Event festugeprogrammet.

Og allerede nu er der åbnet op for at taste årets arrangementer ind på festugens hjemmeside, så de indgår i det samlede program.

Det er også tid til at reservere pladser og torve til et arrangement – eller søge om økonomisk tilskud til et festugearrangement.

Festugen samler byen i et stort fællesskab med alt fra musik, kunst, teater, sport, gastronomi og meget mere.

Festugen afholdes med undertitlen ‘Mærk pulsen’ i dagene 7. til 15. august.