Arbejdet med at udvide og forbedre Gudenåstien er gået igang.
Stien skal gå fra Tinnet Krat til Randers Fjord – samlet 170 kilometer, skriver TV2 Østjylland.
Stien kommer til at gå igennem Favrskov, Hedensted, Randers, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg og Vejle kommuner.
Sammen med Naturstyrelsen har Randers, Favrskov og de øvrige kommuner lagt cirka 28 millioner i projektet.
Nordea Fonden og A.P. Møller Fonden har støttet med 30 millioner kroner.
Stien etableres med grus og træbroer – og ventes klar til nytår, hvis ikke oversvømmelser forsinker projektet.