Virksomheden El Recycling i Randers er blevet kåret som årets CSR-arbejdsplads 2025.
Virksomheden får prisen for sin store indsats med at ansætte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og skabe plads til dem, der har brug for en ny start.
Siden 2020 har El Recycling arbejdet med indsamling og genanvendelse af elektronik – og samtidig givet ledige og unge en vej ind på arbejdsmarkedet i tæt samarbejde med Randers Kommune.
Prisen blev overrakt ved Randers Awards i sidste uge, hvor erhvervsliv og lokale ildsjæle hyldes for deres indsats.