Ny aftale med forsvaret kan være på vej for Aarhus Airport

Der kan være en ny og større aftale på vej mellem Forsvaret og Aarhus Airport, skriver TV2 Østjylland.

Lufthavnen har netop været behandlet som et lukket punkt i Folketingets finansudvalg.

Intet er offentliggjort, men et udvalgsmedlem beskriver aftalen som en, der næppe bliver skuffende.

Der har længe været forhandlinger med Forsvaret om brug af lufthavnen, og de har været omgærdet af tavshed.

Samtidig har både Aarhus og Syddjurs Kommuner fået fortrolige kommunale orienteringer.

Samtidig forhandler lufthavnen fortsat med en mulig investor.