Flere ambulancer i drift i Region Midtjylland

Region Midtjylland kan notere en markant forbedring i ambulancernes driftstid – ikke blot i Aarhus, Randers eller på Djursland – men i hele regionen.

I år har ambulancerne således været ude af drift under 3 procent af tiden mod knap 7,3 sidste år.

Forbedringen i år skyldes flere ansatte og færdiguddannede ambulancebehandlere overalt i Region Midtjylland.

Trods fremgangen mangler afdelingen stadig cirka 10 medarbejdere.

Det oplyser Præhospitalet i Region Midtjylland i en pressemeddelelse.