Kidnapningssag i Viborg trækker tråde til Randers-området

Politibetjent

I går blev fire unge mænd mellem 16 og 18 år varetægtsfængslet, efter at en 17-årig dreng lørdag aften blev overfaldet, banket og bortført.

Det oplyser Jens Claumarch, som er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, til TV2 Østjylland.

Ifølge vagtchefen er de fire mistænkte fra et område mellem Randers og Aarhus.

De fire er nu sigtet for frihedsberøvelse, vold og røveri og er blevet varetægtsfængslet til den 14. maj.

Politiet har en formodning om, at flere gerningsmænd er på fri fod.