Endnu en overlæge i centrum ved psykiatrien i Randers

Endnu en overlæge kan have spillet en central rolle i sagen om de 1.614 patientforløb fra Regionspsykiatrien i Randers, der undersøges for alvorlige behandlingsfejl.

Fem erfarne psykiatere har i Region Midtjyllands gennemgang af sagerne fået øje på overlægens arbejde. Han er nu stoppet i psykiatrien, men Styrelsen for Patientsikkerhed retter alvorlig kritik mod ham, skriver TV2 Østjylland.

Landsforeningen Bedre Psykiatri mener, at sagen bekræfter et bredere problem i Randers. Foreningen vurderer, at en problematisk kultur har præget afdelingerne i Randers og skadet patienterne.