Cimbria kom i top-4 med sejr over Horsens IC

Randers Cimbria vandt i aftes en vigtig sejr i kampen for at komme med i top-4, der giver adgang til semifinalerne.

I Arena Randers besejrede Cimbria Horsens IC med 84-77.

I langt det meste af kampen var Cimbria bagud, men til sidst fik hjemmeholdet hevet sejren hjem godt bakket op af de lokale fans.

Dermed rykkede Randers Cimbria op på 4. pladsen.

Næste kamp er også mod Horsens IC men på udebane mandag den 24. marts.