Randers FC har i aften mulighed for revanche for fredagens 2-1 nederlag i Superligaen til Lyngby.
Det sker, når de to hold i aften mødes på ny, men denne gang i pokalturneringens ottendedelsfinale.
Der er kampstart i Lyngby klokken 18, og de to hold ved allerede på forhånd, hvem de eventuelt skal møde i kvartfinalerne i december.
En lodtrækning i sidste uge afgjorde nemlig, at det er FC Nordsjælland.