Spil Dansk Koncert i Sct. Peders Kirke

Riverside Gospel Choir er et af korene, der giver koncert i Sct. Peders Kirke

Tirsdag den 27. oktober klokken 19.00 markeres Spil Dansk Ugen i Sct. Peders Kirke.
Her kommer seks af Randers Musikskoles kor og synger. Korene er: Teen Voices, Growing Gospel, 4Tune, LUNA, Randers Teater Kor og Riverside Gospel Choir.

Hvert kor optræder med tre sange enten på dansk eller skrevet af danskere, og de slår sig også sammen til et stort fællesnummer.

Dagen efter gæster Randers Musikskole også kirken, når der er Kort Koncert klokken 17.00 med elever fra musikskolens talentlinje.

Der er fri entre ved begge koncerter.