Dansk landbrug har gennemgået en af de mest gennemgribende forandringer i det danske samfund siden Anden Verdenskrig. Traktorerne overtog hestenes arbejde, produktionen blev mekaniseret og specialiseret, og gårdene voksede i størrelse, mens antallet af landbrug faldt dramatisk.
Natur, miljø og dyrevelfærd har fået stadig større betydning, og med klimakrisen, Grøn Trepart og Grisefirpart står landbruget igen over for store forandringer.
Det er emnet, når historiker, ph.d. Esben Bøgh Sørensen fra Det Grønne Museum holder foredraget Fra traktorens gennembrud til Den Grønne Trepart – landbrugets historie 1945-2026.
Det foregår tirsdag den 27. oktober klokken 19.00-21.00 i Helligåndshuset, og arrangørerne er Randers Amts Historiske Samfund.