Budgetforhandlingerne er i gang, og én ting står efterhånden klart: Randers Kommune har ikke en pose penge stående, som kan hældes ud over midtbyen.
Men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre noget.
For nogle gange er det ikke kommunale kroner, der mangler. Det er politisk vilje, fleksibilitet og lysten til at sige ja til dem, der selv vil skabe noget.
Randers har en midtby, mange kommuner ville misunde os. Gamle skæve huse, små gader, specialbutikker, restauranter, caféer og landets ældste gågade. Alligevel taler vi alt for ofte om midtbyen som et problem, der først kan løses, når kommunen finder penge.
Lad os vende det om.
Når butikker, restauratører, ejendomsejere, foreninger eller andre vil skabe aktiviteter, markeder, musik, udstillinger eller arrangementer, skal kommunens udgangspunkt være: Hvordan får vi det til at lykkes?
Tilladelser kan behandles hurtigt. Regler kan administreres smidigt. Vi kan gøre det lettere at bruge torve og gader til aktiviteter, når arrangørerne selv står for økonomien.
Tomme butikslokaler kan bruges til pop-up-butikker, kunst, iværksættere og midlertidige aktiviteter, hvis ejendomsejere og interesserede kan finde sammen. Kommunens rolle behøver ikke være at betale huslejen, men den kan bakke op og fjerne unødige forhindringer.
Vi skal også holde op med automatisk at gøre adgangen til midtbyen vanskeligere. Parkeringspladser, der allerede findes, bliver ikke dyrere af, at vi beholder dem.
Når der træffes beslutninger om trafik og parkering, bør konsekvensen for handelslivet altid være en del af vurderingen.
Udeservering, skilte, vareudstillinger og aktiviteter foran butikkerne kan være med til at skabe liv. Her kan vi vælge regler og administration, der gør det enkelt frem for besværligt.
Det samme gælder iværksættere. En person, der vil prøve en idé af i tre eller seks måneder i et tomt butikslokale, skal ikke mødes af et kommunalt forhindringsløb, før døren overhovedet er åbnet.
Ingen af delene kræver et nyt kommunalt millionbudget.
Det kræver først og fremmest en politisk beslutning om, hvilken kommune vi ønsker at være.
Kommunen skal ikke drive butikkerne, arrangere koncerterne eller fylde restauranterne. Det kan mennesker, virksomheder og foreninger langt bedre selv.
Men kommunen kan sørge for, at de ikke skal kæmpe mod systemet samtidig.
Når pengene er små, må handlekraften være større.
Af Per Bilici Sørensen