I starten af næste måned – lørdag den 5. september – inviterer Randers Kommune for fjerde år i træk til Naturens Dag på Nordre Fælled.
Her kan både børn og voksne kaste sig ud i en stribe naturaktiviteter i fællesskab.
Blandt andet kan de bage brød over bål, bygge drager og lave kreative aktiviteter med naturmaterialer.
Der bliver også mulighed for at lære noget om fugle, planter og vand samt møde lokale foreninger.
Dagen er en del af Naturens Uge, der sætter fokus på mulighederne for at opleve naturen, oplyser Randers Kommune.