La Norma får plads på Randers-gavl

Kunstner Oliver Streich ved gavlen, hvor La Norma-gavlmaleriet skal opføres. Foto: Martin Gundesen, Randers Teater

Et stort gavlmaleri af den verdensberømte trapezartist La Norma er på vej på Tørvebryggen i Randers.

Kunstnerparret Oliver Streich og Els Cools er i dag begyndt arbejdet på den store gavl, hvor La Norma kommer til at hænge i trapezen med fødderne.

La Norma, der blev født i Randers i 1926, optrådte internationalt og blev anerkendt for sine præstationer i luften.

Hun døde tidligere i august, 100 år gammel.

Samtidig fortæller Randers Teater hendes historie i forestillingen La Norma – pigen i trapezen.

Gavlmaleriet indvies 29. august.