Randers FC henter angriber fra Stuttgart

Foto: Randers FC

Hollandske Mohamed Sankoh skifter til fodboldklubben Randers FC på en fireårig kontrakt.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Angriberen skifter dermed tyske Stuttgart ud med den danske Superliga.

Fodbolddirektør Søren Pedersen beskriver den 22-årige spiller som en spændende og dynamisk angriber, som tilmed bringer fart og målnæse til holdet.

– Vi ser Mohamed som en spiller med stærke offensive kvaliteter. Vi er utroligt glade for, at Sankoh er blevet en del af holdet, siger Søren Pedersen.