Museum Østjylland har ansat en ny chef.
Fra 1. august tiltræder Henrik Hatt stillingen som ny chef for Museum Østjylland, oplyser Randers Kommune i en pressemeddelelse.
Henrik Hatt har senest arbejdet som publikumschef og administrativ projektleder på Moesgaard Museum og samtidig været arbejdende bestyrelsesformand for brancheforeningen Top Attraktioner, som dækker en række af de største attraktioner i Danmark.