En 32-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt 12 års fængsel for at have været en del af et østjysk netværk med ulovlige opioider og store mængder amfetamin.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet havde manden blandt andet 60 kilo amfetamin, som skulle videresælges i Randers.
Samtidig blev der fundet over 30.000 piller med ulovlige opioider.
Manden er det sidste medlem af netværket, der nu er dømt.
Retten i Randers udviste ligeledes den 32-årige af Danmark for altid.
Han har anket dommen til frifindelse.