Det bliver firmaet Gråkjær A/S, der både skal stå for byggeriet af den nye idrætshal i Dronningborg og nedrivningen af den eksisterende.
Den erfarne entreprenørvirksomhed er nøje udvalgt efter opgaven har været i EU-udbud, oplyser Randers Kommune.
Første spadestik ventes at blive taget til oktober, og den færdige hal kan tages i brug i sommeren 2027.
Den samlede projektsum er på 49 millioner kroner.
Grundlæggende skal den nye idrætshal have de samme funktioner som den oprindelige Dronningborg hal.