Vinderne af Lokaldysten kåret

Foto: Randers Kommune

Tre lokalsamfund er årets vindere af Lokaldysten i Randers Kommune.

Nemlig Værum, Asferg/Gassum og Spentrup

I knap en måned har syv lokalsamfund dystet om at tilbagelægge flest kilometer på to timer.

Værum vandt for andet år i træk flest kilometer pr. indbygger, mens Asferg/Gassum havde flest kilometer pr. deltager.

Spentrup vandt for den største fremgang i deltagerantallet.

Alle tre får 3.500 kroner, som skal bruges på aktiviteter med motion og fællesskab.

Lokaldysten har også samlet borgere i Havndal, Assentoft, Harridslev og Øster Tørslev, hvor der har været stor opbakning og højt humør.