Søndag den 14. juni klokken 13-15.30 mødes alle blomster-nysgerrige på rastepladsen ved Rosebakken syd for Læsten by, hvor Randers Natur og Ungdom står parat til en rask lille blomstersafari.
Aktiviteterne starter med en kort gåtur i området, hvor mindre børn også kan være med. Der bliver tid til at lave blomsterkranse, male billeder med kronblade og samle blomster til et herbarium, som man kan få med hjem.
Tilbage på rastepladsen hjælpes vi ad med at bestemme de blomster, vi har fundet.
Vilde Blomsters Dag er arrangeret af Randers Natur og Ungdom i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
Man behøver ikke tilmelde sig på forhånd.