En 53-årig vejarbejder var i går eftermiddags involveret i en ulykke ved rundkørslen ved Ringboulevarden i Randers.
Den 53-årige blev angiveligt ramt af en lastbil, da han og en kollega udførte vejarbejde på stedet. En 25-årig mandlig lastbilchauffør er blevet afhørt i forbindelse med uheldet. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Den 53-årige er blevet kørt til undersøgelse og behandling på hospitalet, men er ikke i kritisk tilstand.