Varslet snestorm: Politiet kommer med gode råd

Østjyllands Politi følger udviklingen med dagens varslede snestorm tæt.

Der er fortsat varslet sne og glatte veje i flere dele af Jylland. Forholdene kan ændre sig hurtigt, og vejret længere fremme på ruten kan være anderledes end der, hvor du starter, skriver politiet i et opslag på X.

Hold øje med vejrudsigten og orienter dig om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk, hvis du skal ud og køre.

Husk gerne en opladet telefon, varmt tøj og tæpper, mad og drikke samt livsvigtig medicin, lyder det videre.