Vanvidskørsel i Rønde og Randers i nat

En 24-årig mand risikerer nu en fængselsstraf efter en livsfarlig biljagt på Djursland i nat.

Manden kørte vanvidskørsel med op mod 170 kilometer i timen gennem Rønde by i en stjålet bil. Undervejs kørte han mod færdselsretningen og kørte over for rødt lys fem gange med politiet i hælene.

Biljagten sluttede i det centrale Randers, da bilen bragede ind i et hegn.

Den 24-årige og en 18-årig passager forsøgte at løbe fra politiet, men blev hurtigt indhentet og anholdt.

To andre unge var blevet siddende i bilen – de er nu alle fire sigtet for brugstyveri, af bilen, der var stjålet natten forinden.